Jeg har gennem hele min karriere erhvervet mig sten til indfatning i smykker - både af ren fascination og fordi det er en del af mit fag.
Desværre har jeg også altid set det som en designmæssig udfordring at lave noget til disse sten.
Stenene havde en givet, oftest klassisk form fra stensliberens side, og den formgivning, der logisk følger, er, at det, der omslutter stenen, tager udgangspunkt i den givne form af stenen. Dvs. at en ring kunne forstås som en slags ’stativ’ til at holde stenen til hånden.
I disse lidt snævre rammer for et design, der underordner sig disse 2 kriterier, satte jeg mig så for at finde mit eget udtryk, selvom der er lavet ringe med sten i tusinder af år.
Jeg ledte efter et på én gang solidt udtryk og et man nemt kunne tilpasse og forandre i det uendelige.
Serien kom til at hedde ’Cuts’. Navnet referer til de blanke ’snitflader’ ringene har som væsentligt kendetegn. I nogle af ringene ’gror’ stenene ud af selve formen og i andre, som den der er købt af Statens Kunstfond, er fatningen snarere hvilende ovenpå. Formen er organisk, gren-agtig og virker til at være ’skåret ud’ af en sammenhæng. Stenen er i dette tilfælde knap så integreret og ringen former på den måde en kommentar til den klassiske ringskinne, hvor symmetrien er i højsædet og stenen bæres frem som et værdigt centrum. I Kunstfonden’s ring holdes stenen fast til en mere kaotisk, asymmetrisk sølv-gren. Man bliver usikker på forbindelsen mellem de 2 stykker formgivning, selvom det i sin yderste abstraktion godt kan læses som en stiliseret blomst/frugt.
Serien var startskuddet for mig til at prøve kræfter med en for mig hidtil ganske anden teknik. Formgivningsforløbet var i stedet for noget man ’byggede op’/konstruerede snarere noget man ’fandt ind til’ ved at fjerne materiale.
Tanken med illusionen om at objektet havde hængt sammen med ’noget andet’; altså tidligere havde indgået i en anden og større sammenhæng var et greb jeg allerede brugte i mine meget tidlige arbejder ’Strange Fruits’ udstillet på Charlottenborg i 1997. En reference til at alting skal ses ud dfra den kontekst, som det er opstået i – og alle historier er forbundne.