SMALL POEMS #3

Jeg gik i gang med denne arbejdstitel efter at have lavet foto til min årlige plakat med et meget stramt og konceptuelt budskab. (se mine ’Møntindkast-brocher’)

Jeg fik respons fra bl.a. designer Louise Campbell, der efterlyste ’den poetiske Kasia’.

Hende fandt jeg i SMALL POEMS.

Inspirationen til disse halssmykker har jeg hentet i japanske haiku-digtes stramme opbygning; 5 + 7 + 5 stavelser. SMALL POEMS består af 2 poetiske ornamenter, der hænger ud for hinanden og har samme vægt; ligesom de 2 x 5 stavelser; så kan du selv være midterste linje, der fuldender digtet.

Alle i serien er unikke; lidt eller meget forskellige, men aldrig helt ens.

De materialer jeg mest bruger er 14/ 18/ 24 karat guld, sterling- eller fin-sølv, ferskvands- og stenperler (fx opal, karneol, amazonit, koral, m.fl…). Alle sat på sølvkæde, hvoraf mange er oxiderede.

Mål: ca. 80-87 cm

Materialerne i SMALL POEMS #3 er oxideret sterlingsølv, 14 KT guld, rødebrune karneoler og grå changerende labradorit-perler. 'Sølvrammerne' sidder løst indeni hinanden og giver liv til kæden.

Solgt. Fremstilles på bestilling. Priser fra DKK 7.800,-